PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HARMONIEN

I Harmonien har vi valgt at se den pædagogiske læreplan som et redskab til at udvikle og styrke vores pædagogiske faglighed. Den pædagogiske læreplan i sig selv, og ikke mindst arbejdet med at skabe den, giver os en øget indsigt i og bevidsthed omkring det, vi allerede gør; det vi kan blive bedre til, samt vores visioner for fremtiden. Vi mener, at den pædagogiske læring, i modsætning til den konkrete indlæring, lægger vægt på kommunikationen i relationen og at det er denne form for samspil, som skaber forudsætningerne for det enkelte barns evne til at lære. Vi ser det som vores opgave at skabe positive relationer som  gode forudsætninger for læring.

Fokus på kulturelle udtryksformer og værdier

I 2017 valgte vi at sætte særligt fokus på læreplanstemaet "kulturelle udtryksformer og værdier".

Børns læring og udvikling

Vi sætter i den pædagogiske læreplan mål for, hvad vi mener, at det er nødvendigt for børnene at lære, samt hvad der skal til for, at børn lærer. Nedenstående er for os de vigtigste faktorer for barnets læring og udvikling:

• Den spontane leg
• hverdagens små rutiner
• den naturlige nysgerrighed
• børns samspil og iagttagelser af andres samspil – ”børn lærer af børn”
• voksenstyrede aktiviteter, der tager udgangspunkt i barnets initiativer, behov og situation her og nu
• anerkendende, nærværende og lyttende voksne, som ser og hører barnets initiativer
• gode, fysiske rammer – fx lokaler, legepladser, personale og legetøj, instrumenter mv.

Middel

Vi bruger helt specifikke midler og metoder til at opnå vores mål. Metoderne er de aktiviteter, som vi benytter os af for at nå målet, mens midlerne er de kompetencer, vi nødvendigvis må besidde eller tilegne os for overhovedet at kunne gøre brug af metoderne. Vi gør specielt brug af:

• Den anerkendende relation. Den anerkendende relation, som vi i dagligdagen tager udgangspunkt i, skaber gode forudsætninger for læring, da barnet via gode oplevelser drager positive konklusioner om sit eget værd. Den anerkendende relation forudsætter evnen til empati og evnen til at forstå, skabe og indgå positive relationer.
• Respekt for det enkelte individ. Det er meget vigtigt for os, at vi i dagligdagen rummer og respekterer de mange forskellige personlighedstyper, vi hver især er og det gælder store såvel som små. Vi mener, det er nødvendigt, at der er plads og rum til alle og der skal være forståelse for de forskellige kår og livssituationer, vi enten kommer fra eller står i.
• Pædagogiske refleksioner. Vi bruger den pædagogiske refleksion hele vejen igennem – i kontakten med børnene, kollegerne, forældrene, i forhold til os selv og vores handlinger, samt i forhold til, hvorvidt vi når vores fastsatte mål for os selv som pædagoger og for børnenes læring. En stor del af de pædagogiske refleksioner handler om, hvordan vi virker som pædagoger i dagligdagen og om, hvorvidt vi gør vores arbejde godt nok. Derfor er evalueringen af vores indsats også en vigtig del af læreplanen. Det er ikke kun nødvendigt at måle, hvorvidt børnene rykker/udvikler sig; vi finder det ligeledes vigtigt at se på, hvorvidt vi rykker os og gør en forskel.
• En tryg og behagelig atmosfære. Rammerne omkring institutionen er et af de vigtige midler, vi benytter os af og er bevidste om i dagligdagen. 

Metode

Vi planlægger forskellige aktiviteter for børnene i løbet af deres tid i såvel vuggestue som børnehave. Nogle af aktiviteterne er nøje planlagte, mens andre er mere spontane - men fælles for dem alle er, at der ligger pædagogiske refleksioner og overvejelser bag.

Udover de forskellige aktiviteter er vi opmærksomme på den læring og udvikling, der finder sted i de mere rutineprægede situationer. Her skabes stor grobund for, at børnene udvikler sociale relationer med de andre børn såvel som de voksne

1. SPROGLIG UDVIKLING

At kunne udtrykke sig tydeligt og alsidigt er en vigtig kompetence i vores verden i dag. Mestrer vi evnen til at udtrykke os, har vi mulighed for på en kulturel og social acceptabel måde at give udtryk for følelser, oplevelser, meninger mv.

Overordnet mål

At give børnene mulighed for at udvikle et nuanceret og alsidigt sprog, så barnet herigennem kan udtrykke sig selv, sine tanker, følelser og behov.

Delmål:

• At styrke barnets sproglige udvikling
• at sætte ord på følelser og behov
• at give barnet redskaber til selv at kunne løse konflikter

I forhold til stimuleringen af barnets sproglige udvikling og styrkelsen af evnen til at sætte ord på følelser og behov er vi særligt fokuserede på at tale sammen, lytte og sætte ord på børnenes følelser og oplevelser i hverdagen. Vi bruger samtalen og sætter ord på det, vi oplever i løbet af dagen: Ture ud af huset, daglige gøremål og rutiner, samt højtlæsning, sang, rim og remser. Vi støtter ligeledes børnenes indbyrdes kontakt og respekten for den enkelte ved at være observerende og lyttende for herefter at hjælpe børnene med at sætte ord på det, som kan synes svært. Vi er i samme forbindelse opmærksomme på også at give rum til børnenes relationer, da vi mener, det er vigtigt, at børnene har ”det voksenfrie rum”, hvor den uspolerede, spontane leg kan give børnene noget helt unikt.

At give barnet redskaber til selv at kunne løse konflikter er noget af det vigtigste for os - at være bevidste om, at vi er rollemodeller og normdannere. Vi benytter os alle af en positiv og anerkendende kommunikation i dagligdagen og er samtidig opmærksomme på vores egne konfliktløsningsmønstre.

 

2. KULTURELLE VÆRDIER OG UDTRYKSFORMER

Som voksne er vi kulturbærere og normdannere, og det er vores opgave at videregive de kulturelle værdier og udtryksformer til vores børn. Vores måde at være sammen på er kulturbetinget og vores samfund stiller store krav til vores evne til at interagere med andre mennesker, hvilket øger forventningerne til barnets sociale kompetencer. Barnet bærer fra fødslen ikke på forhånd kulturen i sig - det er kulturen og de mennesker, som forvalter den, der kvalificerer barnet til livet og fremtidens samfund. Den danske kultur er mange ting, men specielt det at være en del af en gruppe og at være sammen om noget er vigtigt for os. 

Overordnet mål

At give børnene mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forhold til kulturelle værdier og udtryksformer, samt at give børnene mulighed for at deltage i og få mere viden om traditioner og kunstneriske tilbud.

Delmål

• At give børnene mulighed for at afprøve sig selv i forhold til musiske og kreative udtryksformer
• at børnene oplever/ deltager i forskellige traditioner og kulturelle værdier

At give børnene mulighed for at afprøve sig selv i forhold til musiske og kreative udtryksformer forudsætter, at børnene kan stifte bekendtskab med forskellige musiske/kreative aktiviteter. Vi introducerer derfor børnene til et bredt spektrum af musik, instrumenter og motorik, så de får et bedre kendskab til forskellige sange, rytmer og fysiske udfoldelsesmuligheder.

For børnene kan opleve og deltage i forskellige traditioner og kulturelle værdier, arrangerer vi ture ud af huset og holder traditionerne i hævd. Vi præsenterer forskellige traditioner og kulturelle værdier for børnene gennem hverdagens små dagligdagsrutiner, gåture i nærmiljøet og længere ture ud i byen, hvor vi er meget bevidste om det at være sammen om noget. Samværet, hyggen og deltagelsen er en vigtig faktor. Vi er som voksne opmærksomme på at være gode rollemodeller og forsøger derfor at skabe en god stemning omkring aktiviteterne samt at have fokus på det enkelte barns behov.

Vi gør ligeledes noget ud af årets traditioner, samt helt specielle lejligheder; jul, påske, fastelavn, sommerfest og fødselsdage. Vi voksne har hver især en baggrundsviden om de forskellige traditioner, som vi deler med børnene i det omfang, de aldersmæssigt forstår.

 

 3. SOCIALE KOMPETENCER

Mennesket er et socialt væsen og lever i en verden, hvor den sociale del umiddelbart synes at være en af betingelserne for at kunne leve et lykkeligt liv. Hvad der præcist regnes for at være sociale kompetencer kan være vanskeligt at definere, da det er meget kulturelt og ikke mindst socialt betinget - afhængigt af, hvor i verden eller hvor i landet du befinder dig. For os i Harmonien er sociale kompetencer noget med at kunne begå sig blandt andre, at kunne skabe tætte og nære relationer og at kunne føle sig som en del af fællesskabet. Det handler i bund og grund om at kunne udvikle positive og sunde forhold til andre mennesker. At kunne skabe disse relationer kræver mange forskellige kompetencer, men som en af de vigtigste, ser vi evnen til empati og indlevelse i andre mennesker.

Overordnet mål

Vi ønsker at give børnene mulighed for at udvikle sunde, sociale kompetencer, så barnet herigennem kan skabe positive og givende relationer.

Delmål

• At lære børnene at skabe tætte og nære relationer
• at give barnet mulighed for at føle sig som en del af et større hele
• at give barnet mulighed for at udvikle empati og forståelse for andre
• at lære barnet at færdes på forskellige arenaer som sig selv

At lære børnene at skabe tætte og nære relationer, mener vi, er vigtigt for barnets videre udvikling. Tætte og nære relationer betyder bl.a. at det enkelte individ har andre mennesker at spejle sig i og læne sig op af. Vi mener, at det er nødvendigt for mennesket at have nære relationer, da det er her trygheden og tilliden gror, samt her venskaber udvikles. Trygheden og tilliden er endvidere det, som skaber grobund for at turde give sig hen til nye og ukendte udfordringer, hvilket er nøglen til udviklingen af en unik personlighed. Det er vigtigt, at barnet lærer at færdes i forskellige arenaer som sig selv og tør vise sine følelser, da der ofte gælder forskellige regler og normer på forskellige arenaer/steder. Vi mener, at vi ved at give barnet mulighed for at føle sig som en del af et større hele, giver dette barnet chancen for at mærke de utallige ressourcer og oplevelser, der ligger i fællesskabet. Det er vigtigt for os at skabe sammenhæng mellem barnet, hjemmet og institutionen - mellem selvet, mor, far og den min primære voksen. På et mere overordnet plan skaber vi også helhed mellem vuggestuen og børnehaven, samt mellem institutionen og samfundet som helhed. At give barnet mulighed for at udvikle empati og forståelse overfor andre er vigtigt i forhold til at kunne skabe sunde og sociale kompetencer og dermed kunne indgå i positive og givende relationer. Vi mener ligeledes, at det er nødvendigt, at barnet mødes af empatiske voksne med forståelse for det enkelte barns behov og følelser.

 

4. DEN PERSONLIGE UDVIKLING

Den personlige udvikling handler om at skabe et selvbillede, så det enkelte  barn i større eller mindre grad kan forholde sig til det han/hun ser eller oplever. Mennesket udvikler sig hele livet igennem qua den respons, som den enkelte får fra omverdenen og sig selv. I de første leveår grundlægges barnets første del af personligheden, hvilket gør disse år utrolig vigtige i forhold til at få skabt en solid og positiv selvopfattelse. Det er omverdenens tilbagemeldinger og individets egne erfaringer med disse, som sætter dagsordenen for den personlige udvikling.

Overordnet mål

I Harmonien ønsker vi at skabe rammer, hvori det enkelte barn har mulighed for og frihed til udvikling af sit personlige jeg.

Delmål

·         At give barnet mulighed for at udvikle et sundt og stærkt selvværd

·         at skabe mulighed for det enkelte barn oplever helhed og              sammenhæng i livet    

·         at give barnet rum til at danne erfaringer i forhold til sig selv og sine omgivelser

·         at give barnet mod på livet

At give barnet mulighed for at udvikle et sundt og stærkt selvværd, mener vi, er vigtigt, da selvværdet er den enkeltes vigtigste ressource i livet. Selvværdet er den mest grundlæggende følelse af alle og barnets selvværd har stor betydning for dets videre udvikling i livet. At skabe mulighed for, det enkelte barn oplever helhed og sammenhæng i livet, er vigtigt, da det er med til at skabe mening og tryghed for barnet. Samtidig styrker det den basale selvfølelse.

At give barnet rum til at skabe sig erfaringer i forhold til sig selv og sine omgivelser er nødvendigt for vores udvikling. Jo flere erfaringer vi gør os, jo klogere bliver vi på os selv, omgivelserne og livet. Børnene har skiftevis succesoplevelser og oplevelser af ikke altid at kunne nok og i begge tilfælde lærer og udvikler de sig og gør sig erfaringer om sig selv og livet. Vi mener, det er vigtigt, at børnene hver især får lov til at eksperimentere, så de kan gøre sig de nødvendige erfaringer. At give barnet glæde ved og mod på  livet, står ligeledes helt centralt i vores målsætning.

 

5.  NATUR OG NATURFÆNOMENER

Børn skal have mulighed for at opleve naturen og udvikle en forståelse for den. Børn sanser og smager på naturen for at erfare. Det er ofte i hverdagssituationer, at børn erfaringsdanner ved mulighed for at bruge alle sanser og være kreative. Vejret giver børn forskellige naturoplevelser og er en enkel vej til opdagelse af, at ting gror og verden er foranderlig. Ved introduktion til omverdenen bliver børnene nysgerrige og de får et indtryk af, hvordan verden er bygget op. Børnene opdager, at de er i naturen og får oplevelsen af at være en del af noget større. De bliver interesserede i, hvad den voksne er optaget af og derved skabes der glæde og nysgerrighed qua personalets entusiasme. Børns oplevelse af den voksne i naturen er meget afgørende for deres egne indtryk af naturen. Naturen kan give store sanseindtryk, som sætter sig fast og følger en resten af livet. Børnene i Harmonien er bybørn, som oplever og lærer naturen at kende i byen. Børnenes viden om det, som ligger udenfor bylivet, stammer altså primært fra bøger, tv og lignende. Vi vil give børnene viden om, hvordan naturen omkring dem ser ud og hvilke dyr, der er at finde i den danske natur. For at opnå optimale oplevelser for børnene er det vigtigt, at pædagogerne omkring barnet er aktive og engagerede i det, der foregår.

Overordnet mål

Vores mål er at give børnene glæde ved at opleve, sanse og udforske naturen, samt opnå respekt og forståelse for den.

Delmål

• Viden: Vi vil give børnene viden om natur og naturfænomener, der er relevante og tilgængelige for børnene i Harmonien.
• Sansning: Vi vil give børnene oplevelser i og med naturen.
• Respekt: Vi vil give børnene miljøbevidsthed og udvikle omsorg for naturen.

 

6. KROP OG BEVÆGELSE

Kroppen er det værktøj, vi bruger hele tiden. Kroppen er grundlæggende for barnet og er det sanseinstrument, som verden mødes med. Det, at vi sanser, er udgangspunktet for vores erfaringer. Vi vil stimulere barnet til at bruge kroppen fin- og grovmotorisk og derved opnå nye kompetencer. Børnene skal have kendskab til egen krop og vide, hvad kroppen kan og hvad man kan bruge den til. Derved skabes den kropsbevidsthed, børnene skal have for at kunne skabe sin egen identitet og adskille sig selv fra andre. Børn skal være aktive og gennem bevægelse få mulighed for at udfordre sig selv. Børn skal introduceres til at bruge kroppen og til at se muligheder i fælles kropslige aktiviteter såsom fx sanglege. Det er med til at skabe følelsen af tilhørsforhold og man bliver herved en del af en gruppe. Børnene skal introduceres til en sund og aktiv livsstil, allerede fra de er små, så det ideal fastholdes op gennem livet.

Overordnet mål

Vi vil give børnene mulighed for at blive fortrolige med deres egen krop ved at give dem indsigt i, hvordan kroppen fungerer og reagerer.

Delmål

• At give børnene mulighed for at blive fortrolige med egen krop.
• At give børnene mange bevægelsesmuligheder i dagligdagen.
• At give børnene mulighed for at gøre sig erfaringer med ernæring og hygiejne.

Hvad kræver det af pædagogerne?

For at kunne støtte børnene i at opnå den ønskede udvikling, er det nødvendigt, at vi er bevidste om, at både personalet, omgivelserne, strukturen og hjælpemidlerne skal opfylde visse krav.

Vi skal ubetinget gøre brug af vores midler i dagligdagen; anerkendelse, respekt, refleksion og god atmosfære.

Vi skal have fokus på børns identitetsudvikling i sociale samspil.

Vi skal have tid, rum og plads til de ønskede, daglige aktiviteter og samtidig være opmærksomme på alsidige tilbud.

Vi skal være gode til at planlægge forløb og se muligheder i rutinerne, men samtidig også kunne være spontane.

Vi skal være engagerede og inspirerende voksne, som inspirerer børnene og skaber lyst til at lære.

Vi skal dyrke og udvikle vores faglighed gennem kurser, litteratur samt temadage og p-møder.

Vi skal være opmærksomme på og benytte os af de ressourcer, vi allerede har i huset; det tværfaglige samarbejde; besøg hos andre institutioner og det at reflektere i åbent forum.

Vi skal være selvreflekterende og opmærksomme på, hvorvidt vi yder den pædagogiske indsats, vi har til hensigt.

Vi skal tilegne os færdigheder i at observere, skrive historier samt analysere og tolke dem.

Vi skal tilegne os viden og mere bevidsthed om børns læring og læreprocesser.

Dokumentation og evaluering

For Harmonien handler dokumentation og evaluering om mere end blot målopfyldelse og resultater. For os er det ikke så meget det, børn skal kunne; det er meget mere måden, det bliver gjort på. Det vigtige er, at vi arbejder anerkendende i forhold til børnene. Vi bruger derfor bl.a. evalueringen af vores pædagogiske læreplan til at sætte den pædagogiske kvalitet og udviklingen af det pædagogiske arbejde i centrum.

Vores opgave som pædagoger er derfor dels at evaluere og dokumentere børnenes læringprocesser og sikre barnets og hele børnegruppens perspektiv, dels at arbejde med dokumentation og reflektere over vores arbejde for at sikre, at det enkelte barn får en sjov, lærerig, udviklende og spændende hverdag i Harmonien.

Dokumentation

Dokumentation som et udviklingsredskab for personalet samt formidling til forældre:

For at skabe refleksion og udvikling af pædagogikken vil vi dokumentere vores arbejde, børnenes og vores egen udvikling. Med udgangspunkt i den daglige praksis vil vi analysere den læring, børnene får, både af de planlagte aktiviteter og projekter og vores hverdagsrutiner og hinanden.

Dokumentation er også et refleksionsredskab. Det giver mulighed for at analysere vores egen pædagogiske praksis. Vi vil koncentrere os om børnenes læreprocesser og de voksnes rolle i forhold til den, så læreplanen får betydning i hverdagen og i arbejdet med børnene.

Evaluering

For at bruge vores arbejde i en videre udvikling, er det nødvendigt løbende at vurdere, hvordan det er gået med at opfylde de mål, vi satte os. Vi vil evaluere på vores metoder ifht. børns læring og udvikling og vil herigennem se på, hvad der er godt, i det vi gør og hvad vi kan gøre bedre. I vores evaluering benytter vi os af den dokumentation, vi løbende gennem processen har skabt for at kunne se tilbage på, hvordan det gik. I evalueringen vil vi tage udgangspunkt i følgende:

·         Evaluering af børnenes udbytte

·         Refleksion over personalets pædagogiske praksis 

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV:

Ifølge serviceloven skal vi som dagtilbud kunne rumme og inkludere børn med særlige behov. Vores praksis er præget af rummelighed og inklusion overfor børn, der i kortere eller længere perioder har særlige behov. Det pædagogiske personale yder i hverdagen særlig støtte til de børn, der har behov for dette.

For at få en fælles forståelse for begrebet ”børn med særlige behov”, har vi lavet følgende beskrivelse.

Børn med særlige behov er:

• De børn dagtilbuddet skal gøre noget særligt for i kortere eller længere perioder.
• De børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, så de kan opnå en sund udvikling af deres kompetencer.   

Den inkluderende pædagogik

Vi er opmærksomme på, at inkluderende pædagogik er en proces  og ikke et mål i sig selv. Inklusion er midlet til at opnå rummelighed. Inklusion forudsætter, at det pædagogiske personale er bevidst om deres egne og deres fælles  børne-/menneskesyn, men forudsætter også en indsigt i og en forståelse for det generelle samfundssyn og for det enkelte barns livsforudsætninger.

Den særlige indsats, det pædagogiske personale skal gøre, er at have fokus på det positive - at bruge et positivt sprog både verbalt og nonverbalt. Sproget er som en lygte: Det, vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se. Det pædagogiske personale skal være opmærksom på dette og på, at det kan være medvirkende til negative, selvopfyldende profetier ikke at have fokus på det positive.   

Det er vigtigt, at den voksne kan være en tydelig voksen og påtage sig ansvaret for situationen og derved involvere sig. Vi er af den holdning, at der er en positiv intention bag enhver adfærd. Det er denne positive intention, vi som pædagogisk personale eksempelvis skal hjælpe barnet med at udtrykke på en mere konstruktiv måde. Det er det pædagogiske personale, der skal regulere den pædagogiske tilgang til det enkelte barn. Hvis der ikke opleves nogen effekt, må tilgangen ændres og nytænkes. 

Personalet skal være rummelige over for det enkelte barn og børnegruppen, men også være i stand til at støtte børnene i at være rummelige over for hinanden. I denne sammenhæng er forældrene en brugbar ressource til at støtte børnene i at blive rummelige og inkluderende. Eksempelvis kan vi skabe et ligeværdigt samarbejde med forældrene, så vi sammen handler ud fra samme værdigrundlag.